indsigt

indsigt

Morgenduggen lå som små fine perler på græsset omkring dem, og et eller andet sted i det lave buskads i nærheden skrættede noget op.

Hun spurgte Araguin
“Hvad betyder det at have indsigt?”

Araguin svarede
“Lytte, se, dufte, høre, mærke – bevæge og lade sig bevæge. Indsigt kommer ikke ved at fortælle sig selv og andre historier eller give noget en betydning.”

“Det er vel sådan – altså igennem fortællinger – at de fleste søger den?” – hun pillede stille med en lang pind i gløderne i bålet.

Araguin fortsatte..
“En fortællings nytte ligger ikke i dens indhold, men i den invitation den giver til at bevæge og undres.
Et menneske, der har fået kontakt til kærlighed og lyst, stræber ikke efter nogen “sandhed”. Hun er optaget af at forfine sin sanselighed og i det sin bevægelighed.
Simpelthen ved at lytte, se og sanse forsvinder de historier, der sættes imellem sig og det, som er.”

Et knald fra en gammel gren, der sprang i heden fra ilden under karret med det kogende vand, fik hende til at øse fra det til de to kopper med tørrede urter, som stod på stenen ved siden af dem.

Uvilkårligt måtte hun misse med øjnene, i det øjeblik solen viste sig over bjergkammen.

De sad stille sammen