Kærlighed er ikke at være sød og venlig

Kærlighed er ikke at være sød og venlig

Kærlighed er ikke at være sød og venlig hele tiden? I kontakten til det, som er, møder jeg vreden, sorgen, tabet, glæden, ophidselsen, liderlighed, stilheden, stormen, konflikten, det uforudsigelige og omskiftelige, det irrationelle.

Mine samtaler med Araguin oplever jeg som et rum for særlig fordybelse og refleksion. Han dukker op uden varsel. Pludselig står han der bare.

Kærlighed er ikke at være sød og venlig

Jeg kunne leve et helt liv i et forsøg på at være afholdt, behagelig og helst undgå konflikt.

Det ville nok opfylde et eller andet ideal, som passer ind i det samfund, der helst bedøver sig selv igennem alverdens events, oplevelser, underholdning og “feel good” wellness tilbud?

Når jeg så ser på livet omkring mig: Natur, kultur, planter, mennesker og dyr – ja selv med et blik ud i Kosmos. Så er det alt andet end fredeligt og ordentligt?

Jamen halløj!
Kunne de ikke være lidt “kærlige” overfor hinanden?
Mon ikke det lige netop er det, som de er?

Livet er overordentligt farligt – man dør af det

At leve synes at være en overordentlig farlig sag? Man dør af det!
Overalt lurer farer. Nogle der er større end en selv, vil æde en.

Den søde mus der pusler i græsset mærker med et klør i sin ryg, for i næste øjeblik at blive til foder for sultne fugleunger.

Blomsten der står med sine fantastiske farver, forsvinder ned i en sulten ko og kommer ud som ren lort.

Livet er fyldt med konflikt, forstyrrelser, invitationer, fredelige øjeblikke, storm, morgen-dug og ødelæggende jordskælv.

Kærlighed KAN ikke være defineret eller betinget af et eller andet kodeks for handlen: Af norm, forventning og moral. Kærlighed er ikke at være sød og venlig hele tiden?

Direkte kontakt med det som er, hinsides alle historier, tolkninger og socialiserende fortællinger VIL være skræmmende.

I Jødisk tradition hedder det f.eks.: “At intet menneske kan udholde at stå ansigt til ansigt med Gud.”

At bevæge sig i alt slags vejr

At leve sammen er for mig som at bevæge sig i alt slags vejr. Det kan være varmt, hot, koldt, vådt, rart og ubehageligt.

Konflikt er der lige så uundgåeligt som fred og afslappethed. Surhed, vrede, grovhed, venlighed, imødekommenhed, glæde og afvisning.

Det hele hører med.

Når noget klør

Jeg stiller spørgsmål og undrer mig. Har gjort det hele mit liv. De kommer af en eller anden indignation dybt i mig. Som hvis noget klør, og jeg impulsivt vil klø igen.

En irritation over at jeg ser, at der er så mange, der i mine øjne sover? Ikke en fredelig søvn, men af den urolige lidende slags.

Med mindre den altså dulmes med “Hvem er den nye superstar”, eller i en “tantrisk” spirituel variation: “Mød det nye super-PAR” … “og få tips og tricks til hvordan i selv kan blive ligeså fantastiske!”

Jeg ser, hvor unødvendigt det er, og hvordan det fører til brug og forførelse.

Hallo! Er der liv derinde?

Så er det, at spørgsmålene vælter ud. Som et: “Hallo! Er er liv derinde!” Og jeg opdager igen og igen, at det at blive vækket midt i en dyb søvn, sjældent føles rart?

Vi kan sidde 1000 gange overfor hinanden i “hjertekontakt”, og bekræfte hinanden i at vi er gode og smukke sjæle med “god energi”, og leder det ikke blot ind i en dybere søvn? Bliver til en måde at FJERNE sig fra virkeligheden på for at erstatte den med en spirituel “form”?

Araguin – vanderen

At bevæge sig i naturen med Araguin – vanderen – er voldsomt udfordrende for den, der vil sove og allerhelst vil lukke øjnene for alt det, som synes farligt og ubehageligt.

Naturen er fyldt med stikkende myg, farvestrålende sommerfugle, sultne bjørne, og fredelige smukke skovsøer. Ilden, der giver varmen ved bålet, kan også forbrænde noget så slemt.

Araguin giver en tantra der handler om at SE: At få øje på livet i al sin mangfoldighed og bevægelse. En invitation ind i vågenhed og opmærksomhed. At opdage at grimt og smukt, farligt og trygt, konflikt og fred, derude og derinde – udtrykker det samme.

Bevidst kontakt

I den rene iagttagelse opløses de modsætninger, der er et resultat af måling og bedømmelse, og den indsigt har hverken en begyndelse eller en slutning, ingen “proces” eller udvikling: “Herfra og dertil”.

Jeg vil udtrykke det som: Bevidst kontakt til det, der er og bevæges lige her og nu. Enten er den der, eller den er der ikke.

Jeg har lyst til at bevæge mig med mennesker, der VIL. Ikke som ambition betraget, men som et JA til livet med alle dets facetter. At mødes, undersøge, undres, og bevæge sig med hinanden

Naturligvis er det, du læser her, også bare en historie skrevet i støv på et spejl.

Derfor behøver ingen at tro på den, men kan blot spidse sine læber og selv puste støvet væk.

 

Læs om Mahamudrainstitut hvis du vil lade dig invitere til at vandre lidt med Araguin, og vid, at der ikke er noget sted vi skal “hen” .